Se de mest fremtrædende Dark Patterns fra over 11.000 webshops.

En gruppe forskere fra Princeton University har undersøgt de mest fremtrædende dark-patterns ved at analysere over 11.000 webshops. Dark patterns beskrives i dette studiet som “…user interface design choices that benefit an online service by coercing, steering, or deceiving users into making unintended and potentially harmful decisions.” Undersøgelsen bygger på automatiserede processer, og der er i alt blevet crawlet over 50.000 produkter. Få et kort overblik over undersøgelsens resultater, og bliv klogere på hvordan du undgår disse dark patterns i dine designs.

På en konference med omdrejningspunkt om emnet CSCW – Computer-Supported Cooperative Work – i 2019 fremlagde en gruppe forskere resultatet af deres undersøgelse af dark patterns fra en analyse af mere end 11.000 webshops. Forud for konferencen havde forskerne frigivet artiklen

“Dark Patterns at Scale: Findings from a Crawl of 11K Shopping Websites” hvori de kortlægger hvorledes UI-design valg kan være med til at føre brugeren bag lyset, og påvirke at denne foretager valg, baseret på en uligevægtig præsentation af information og fakta. Kort sagt; dark patterns betragtes som en ufin måde at fejlinformere brugeren på, således at denne træffer et valg, der ikke er i dennes interesse.

Et typisk eksempel på et dark pattern er, når et valg bliver fremhævet væsentligt over et andet – typisk med henblik på at få brugeren til at købe noget/tilmelde sig noget. Mange kender måske følelsen af frustration, når de skal afmelde sig et online-abonnement, et nyhedsbrev eller andet, og må bruge hensigtsmæssigt lang tid på at finde frem til den godt skjulte “Afmeld mig”-formular på hjemmesiden.

Hvad er Dark Patterns? – en taksonomi

Forfatterne til artiklen opdeler deres fund i fem “dimensioner”, der beskriver, hvordan dark patterns kan bruges til at påvirke brugerens adfærd:

  • Asymmetric (Asymmetriske patterns)
  • Covert (skjulte patterns)
  • Deceptive (vildledende patterns)
  • Hides information (skjuler information)
  • Restrictive (restriktive patterns)

Asymmetriske dark patterns

Asymmetriske dark patterns bruges om interaktioner, der er designet således, at et eller flere valg fremhæves over andre enten visuelt, eller ved brug af supplerende informationer, der er ladet med et givent budskab.

Skærmbillede af dialog-boks
Eksempel på et asymmetrisk dark pattern hvor der er uligevægt i den måde, valgmulighederne er repræsenterede på.

I ekstreme tilfælde er nogle af valgene gemt helt væk fra brugerens umiddelbare opmærksomhed, fx på en underside, der ikke er synlig via navigationspunkter i fx header eller footer.

Skjulte dark patterns

Skjulte patterns er sværere at kategorisere og beskrive nøjagtigt. Generelt er skjulte patterns tilfælde, hvor designeren ikke præsenterer brugeren for alle valgmuligheder OG/ELLER præsenterer brugeren for valgmuligheder, der bygger på falske forudsætninger.

Et eksempel på dette kan være, når der introduceres et “gratis tilbud”, der i virkeligheden medfører tilmelding til en opt-out kundeklub, hvilket kun i ringe grad bliver gjort tydeligt i interaktionen med tjenesten.

Vildledende patterns

Vildledende patterns er de tilfælde hvor falske eller misvisende informationer benyttes til at fremme en bestemt agenda. Et klassisk tilfælde opleves hvert år i forbindelse med Black Friday, hvor webshops i perioden op til den store e-handelsdag hæver priserne på en række varer, så de på Black Friday kan sælge disse til “discountpriser”.

Det har Berlinske skrevet meget mere om: https://www.berlingske.dk/nyheder/butikker-goer-klar-til-at-fuppe-dig-paa-black-friday-det-er-at-tage-roeven

Skærmbillede af en online-artikel på Berlingske
Berlingske har skrevet en længere artikel om et kendt fænomen, hvor webshops hæver priserne før fx Black Friday, for at kunne fremføre ekstreme – men falske – rabatter på den populære ehandelsdag.

Her bliver det også tydeligt, at mange af disse dark patterns overlapper hinanden.

Skjuler information

Skjult information ses når der ikke før meget sent i en interaktion gøres opmærksom på forhold, der er væsentlige i forhold til den udveksling af varer eller information, der finder sted på siden. Dette kunne fx være, at det først meget sent i en købs- eller checkout-proces gøres opmærksom på, at der pålægges gebyrer, bindingsperioder eller andre lign.

Forskellen fra dette pattern, og det tidligere omtalte “Covert”-pattern er, at alle informationer i dette pattern bliver nævnt, mens de i er “Covert” pattern kan være skjult/stå usagte hen, eller måske tage form af falske eller misvisende informationer, der gør bestemt valg mere attraktive på et falsk oplysningsgrundlag.

Restriktive dark patterns

Disse patterns ses i de tilfælde hvor brugeren kun præsenteres et begrænset antal valgmuligheder, der ikke betragtes som værende i tråd med god UI-skik. Fx kunne dette være, at en bruger er tvunget tilmelde sig en tjeneste med en SoMe-konto, således at sælgeren kan samle informationer og målrette reklamer til brugeren. Hermed gives brugeren ikke mulighed for at købe en tjeneste eller et produkt uden login, eller med et mere anonym login (fx e-mail).

Dark Patterns udnytter et (eller flere) kognitivt bias

Når der skal redegøres for hvordan disse dark patterns helt præcist påvirker vores interaktioner online, kigger forskerne mod psykologien og en række kognitive forudindtagede positioner, som de fleste af os er til fals for. Helt konkret fremhæves følgende bias i artiklen:

  1. “Anchoring effect” – Vi stoler mest på den første information der bliver tilgængelig for os
  2. “Bandwagon effect” – Vi tilskriver værdi til det, som andre også tilskriver værdi
  3. “Default effect” – Vi har en tendens til at holde fast i det valg, der på forhånd er valgt for os
  4. “Framing effect” – En tendens til at nå frem til forskellige konklusioner på baggrund af de samme informationer, alt efter hvordan disse bliver præsenteret for os
  5. “Scarcity bias” – Vores tendens til at tildele værdi til knappe ressourcer/genstande
  6. “Sunk Cost Fallacy” – Vores tendens til fortsat at investere ressourcer i handlinger, som vi allerede har investeret mange ressourcer i – også på trods af at vores fortsatte investeringer kun skader vores afkast

Set i lyset af de ovenstående psykologiske faktorer, er det pludseligt let at se, hvordan et design kan udnytte brugerens kognitive svagheder. Bliver et bestemt tilbud – fx en mellemstor TV-pakke – fremhævet som den bedste handel på de tre første sider, som brugeren møder, så vil teorien, at der skal en større indsats til at overbevise brugeren om, at andre tilbud kan være lige så gode (jvf. anchoring-effekten). Ligeledes kan reviews (som du kan købe i massevis billigt på fx Fiverr) bruges til at overtale brugeren om, at et produkt er værd at købe.

Undersøgelsens resultater – de mest hyppigt forekommende dark patterns

Af i alt 11.000 undersøgte sider, finder man i undersøgelsen ca. 1800 dark patterns fordelt på 1250 (11%) af de undersøgte sider. Dette opgøres som i tabellen herunder:

Screenshot af tabel der illustrerer forekomster af dark patterns fordelt på 11.000 webshops
Af tabellen fremgår det, at to af de mest hyppige brugte dark patterns udnytter vores scarcity-bias.

Scarcity- og Urgency-bias fører listen

Af tabellen fremgår det, at der især bliver udnyttet “Low stock”-beskeder, der gør brugeren opmærksom på, at lagerbeholdningen er lav, og at brugeren “hellere må slå til NU!”. Mange kender nok dette dark pattern fra en af de mange populære hotel-booking-sider på nettet, hvor der typisk optræder budskaber om, at der kun er meget få værelser tilbage, der matcher kriterierne i lige netop DIN søgning.

Screenshot af dark pattern på Booking.com
Et dark patterne i scarcity-kategorien. Her hævder Booking.com, at der kun er 4 værelser tilbage på den givne søgning.

Hvad kan vi bruge denne viden til?

Først og fremmest er det fint, at der i branchen er nogen, der sætter fokus på de designs, der ikke gavner brugeren. Det gør det lettere at validere de designvalg man foretager, og ikke mindst de ønsker til funktionalitet og interaktion som kunder, partnere og kolleger måtte ønske.